Naurhæk, også kendt som Acer campestre, er en hjemmehørende art, der er særligt tilpasset det danske klima. Den er let at dyrke og tåler både beskæring og varierende vækstforhold. Uden beskæring udvikler planten sig til et mindre træ med tæt og forgrenet vækst, men den kan også formes til en kompakt hæk.

Bladene er små og tre- til femlappede med afrundede kanter. De fremstår bronzefarvede ved udspring, bliver senere mørkegrønne til blågrønne og får en gyldengul efterårsfarve. Barken er grålig til lysegrøn med karakteristiske korklister, som giver et dekorativt udtryk, især på ældre grene.

I maj måned blomstrer Naurhæk med små, lysegrønne blomster, der tiltrækker bier og andre bestøvere. Efter blomstringen dannes små vingede frugter, som bliver spist af fugle i løbet af vinteren.

Planten trives på næsten alle jordtyper, også hvor jorden periodevis kan være fugtig. Den klarer både sol og skygge og kan anvendes som klippet hæk, uklippet læhegn eller som fritstående mindre træ. Ved plantning anbefales det at bruge jordforbedring og regelmæssig vanding for at sikre god etablering.

Buxus Sempervirens Var. Arborescens er en variant af den almindelige buksbom, kendt for sin tætte og opretvoksende form. Den anvendes ofte som hækplante eller til formklippede beplantninger, hvor et klassisk og velordnet udtryk ønskes.

Planten har grønne, lancetformede blade, der bevarer farven året rundt. Den trives bedst i sol til halvskygge og foretrækker veldrænet jord med moderat næringsindhold. Væksten er middeltvoksende, hvilket gør den nem at holde i form og velegnet til både lave og mellemstore hække.

Med en højde på omkring 100–300 cm og en bredde på 90–120 cm kan Buxus Sempervirens Var. Arborescens tilpasses mange typer haver og parker. Den er fuldt hårdfør og tåler beskæring godt, hvilket gør den ideel til strukturerede beplantninger og klassiske haveanlæg.

Takshæk (Taxus baccata) er en stedsegrøn nåleplante, der danner tætte, velforgrenede buske med en dybgrøn farve. Den egner sig særligt godt til klippede hække og formklippede figurer, da den tåler selv kraftig beskæring og hurtigt skyder nye grene fra gamle stammer.

Planten trives i både sol og halvskygge og klarer sig godt i de fleste jordtyper, også hvor jorden er tung eller mindre næringsrig. Den er hårdfør, vindstærk og tåler et vist niveau af tørke, hvilket gør den velegnet til danske forhold.

Hunplanter kan danne små, røde bær i efteråret, som er dekorative, men giftige. Frugtkødet omkring frøet er dog ikke giftigt. Taksen er hjemmehørende i Danmark og resten af Norden og er kendt for sin lange levetid og evne til at bevare et tæt, grønt udtryk året rundt.

Ved plantning som hæk anbefales det at sætte cirka fire planter pr. løbende meter for at opnå en tæt og ensartet væg. Regelmæssig vanding og gødskning i etableringsfasen fremmer en sund vækst og et stabilt rodnet.

Portugisisk kirsebærlaurbær, botanisk kendt som Prunus lusitanica 'Angustifolia', er en middelstor til stor, stedsegrøn busk med tæt og harmonisk vækst. Den anvendes ofte som hækplante, hvor den kan klippes til en jævn og tæt form eller stå uklippet som fritvoksende busk.

Planten har ovale, mørkegrønne blade med en blank overflade, der står i kontrast til de rødlige bladstilke. Denne farvekombination giver et elegant og levende udtryk i haven. I forsommeren udvikler ældre planter korte, oprette stande med små, hvide blomster, som efterfølges af sorte, uspiselige bær, der tiltrækker fugle.

Væksten er middelkraftig, og planten bliver sjældent over 2,5 meter høj. Den trives bedst i læ og i almindelig, næringsrig og veldrænet havejord. På tung lerjord kan det være en fordel at tilføre grus eller sand for bedre dræning. Regelmæssig vanding i etableringsfasen er vigtig for at sikre en god start.

Portugisisk kirsebærlaurbær er velegnet til både sol og skygge og kan anvendes som klippet eller uklippet hæk. Den tætte vækst gør den særligt egnet som afskærmning mod indkig, og den bevarer sit grønne løv hele året.

Storfrugtet Surbær (Aronia melanocarpa) er en mellemstor, løvfældende busk med en tæt og opret vækstform. Den bliver typisk 1–2 meter høj og 60–90 cm bred og udvikler en ensartet, velforgrenet struktur, som gør den velegnet til både uklippede og klippede hække.

Busken springer ud med bronzefarvede blade, der senere bliver mørkegrønne. I foråret og det tidlige sommerhalvår dækkes den af mange små, hvide til cremefarvede blomster samlet i runde skærme. Blomsterne tiltrækker bestøvende insekter og har en let duft, der minder om tjørn og røn.

Efter blomstringen dannes sorte, blanke bær på størrelse med solbær. De er sure, men spiselige, og anvendes ofte til saft, marmelade eller som farvegiver i madlavning. Bærrene er rige på vitaminer og antioxidanter og spises også gerne af fugle.

I efteråret får busken et markant farvespil i røde, kobberrøde og orangerøde nuancer, hvilket giver en dekorativ effekt i haven over en længere periode. Den trives i almindelig, veldrænet havejord og klarer både sol og halvskygge uden særlige krav til jordtypen.

Storfrugtet Surbær er selvbestøvende og meget hårdfør. Den kan anvendes som enkeltstående busk, i grupper, i blandede hegn eller som hækplante, hvor der typisk plantes 2–3 planter pr. løbende meter.

Almindelig Hæg (Prunus padus) er et hjemmehørende træ eller en stor busk, der udvikler en tæt, oval krone. Den bliver typisk 4–8 meter høj, men kan under gode forhold nå op til 10 meter. Væksten er kraftig med et dybtgående rodsystem og mange siderødder, hvilket giver planten en høj grad af vindfasthed.

Blomsterne fremkommer i maj og sidder i lange, hængende klaser. De er hvide, femtallige og har en sødlig duft, som tiltrækker bier og andre bestøvere tidligt på sæsonen. Bladene er elliptiske med svagt savtakket rand, mørkegrønne på oversiden og lysere på undersiden. Hæg springer tidligt ud og kaldes derfor også majtræ.

Frugterne er små, mørke bær, der indeholder amygdalin (blåsyre) og derfor ikke bør spises af mennesker. Fugle spiser dem dog gerne og bidrager til spredningen. Arten trives på fugtig bund og tåler periodiske oversvømmelser, hvilket gør den velegnet til plantning i lavninger, langs vandløb og i læhegn.

Planten anvendes ofte i skov- og landskabsprojekter, hvor den bidrager til tæt beplantning, læ og øget biodiversitet. Den kan plantes som enkelttræ, i grupper eller som del af en blandet hæk.

Rød Berberis til hæk, også kendt som Berberis thunbergii 'Atropurpurea', er en løvfældende busk med karakteristiske purpurrøde, ægformede blade. I efteråret skifter bladene til bronzefarvede nuancer, hvilket giver hækken et markant farvespil gennem sæsonen.

Planten vokser middelhurtigt og bliver typisk 100–200 cm høj og omkring 100 cm bred. Den har en opret vækstform og er udstyret med torne, som gør den velegnet til hække, der skal fungere som naturlig afgrænsning eller beskyttelse mod uvedkommende.

I maj–juni blomstrer Berberis med små gule blomster, som senere kan efterfølges af røde bær. Den trives bedst i sol eller halvskygge og i almindelig havejord, og den er fuldt hårdfør under danske klimaforhold.

Rød Berberis kan anvendes både som klippet og uklippet hæk, men også som solitærbusk i beplantninger, hvor man ønsker en farverig og robust plante med lavt plejeniveau.

Buketspiræa (Spiraea x vanhouttei) er en løvfældende busk, der udvikler sig til en middelstor til stor plante med opret og let udbredt vækst. Den danner mange fine grene, som giver et tæt og harmonisk udtryk, velegnet både som fritstående busk og som hæk.

I maj måned dækkes planten af et væld af små, hvide blomster, der sidder i runde klaser langs de unge grene. Blomsterne har en let duft og giver et markant, lyst udtryk i haven. Efter blomstringen udvikles små, tørre frøkapsler.

Bladene er små, grønne og let takkede, og i efteråret får de gyldne til orange nuancer. Buketspiræa trives i sol til halvskygge og tåler kraftig vind. Den er fuldt hårdfør og vokser i de fleste jordtyper, så længe jorden ikke er vandlidende.

Planten anvendes ofte som klippet eller uklippet hæk, men egner sig også til grupper eller som enkeltstående prydplante. Ved hækplantning anbefales tre planter pr. løbende meter.

Aks-Bærmispel (Amelanchier spicata) er en stor, løvfældende busk med en naturligt slank og opret vækstform. Den danner mange grene og får med tiden et tæt og riset udtryk, som gør den velegnet til uklippede hække og læhegn.

I maj og juni springer busken ud med mange små, hvide blomster, der sidder samlet i aks og tiltrækker bier og andre bestøvere. Senere på sommeren udvikles små purpurfarvede til blåsorte bær, som hurtigt spises af fugle.

Bladene er blågrønne med lysere underside og får i efteråret markante gule til rødbrune farver. Barken er glat og gråbrun, også på ældre grene, hvilket giver planten et pænt udseende året rundt.

Aks-Bærmispel trives på de fleste veldrænede jordtyper og tåler både fuld sol, halvskygge og skygge. Den er vindstærk og kan klare lidt saltpåvirkning, hvilket gør den egnet til udsatte placeringer. Den kan blive op til omkring 4 meter høj og 1,5–3 meter bred.

Ved plantning anbefales det at bruge næringsrig, veldrænet jord og at vande regelmæssigt under etablering. Som hæk plantes typisk 2–3 planter pr. løbende meter.

Kæmpethuja 'Martin' (Thuja plicata 'Martin') er en stedsegrøn nåleplante med en kraftig, bred søjleformet vækst. Den danner hurtigt en tæt og ensartet hæk, som giver effektiv afskærmning og vindbeskyttelse året rundt.

Løvet består af flade, skælformede blade i en dyb mørkegrøn farve, som bevarer sin farve gennem vinteren. De unge planter har ofte kraftige skud og en mere åben vækst, men bliver hurtigt tætte ved regelmæssig klipning.

Sorten er meget hårdfør og trives på de fleste jordtyper, så længe jorden ikke er vandlidende. Den foretrækker sol eller halvskygge og tåler både vind og kulde godt.

Kæmpethuja 'Martin' blomstrer normalt ikke, når den holdes som klippet hæk. Uklippede planter kan dog danne små, tulipanformede kogler, der skifter fra grønne til lysebrune.

Ved plantning anbefales det at sikre god jordkvalitet og dræning. Regelmæssig vanding og gødskning i etableringsfasen fremmer et stærkt rodnet og en tæt vækst. Hækken kan klippes for at bevare en jævn form og tæthed.

Avnbøg (Carpinus betulus) er en hjemmehørende løvfældende plante, der ofte anvendes som hæk på grund af sin tætte og velforgrenede vækst. Den udvikler mange fine sidegrene og et gennemgående topskud, hvilket giver en kompakt struktur, der bevarer tæthed selv i vintermånederne.

Bladene er små, ovale og friskgrønne med fint takkede kanter. I efteråret får de gyldne nuancer, og en del af det tørre løv bliver ofte siddende på grenene gennem vinteren, hvilket bidrager til en vis afskærmning året rundt.

Barken er glat og grå, mens unge skud har en brunlig tone med korte, bløde hår. Planten blomstrer i foråret med små, hængende rakler, men klippede hække sætter sjældent blomster eller frugt.

Avnbøg er meget hårdfør og tåler både vind, skygge og varierende jordbundsforhold. Den kan vokse i både næringsrig og tung jord, men trives bedst i veldrænet havejord. På let sandet jord anbefales jordforbedring for at sikre optimal vækst.

Ved plantning som hæk anbefales cirka fire planter pr. løbende meter for at opnå en tæt og ensartet hæk. Den kan også anvendes i blandede hegn eller som fritstående træ i haver og parker.

Bøgehæk (Fagus sylvatica) er en klassisk hækplante, der danner en tæt og ensartet afgrænsning i haven. Den er kendetegnet ved sin evne til at bevare de visne blade gennem vinteren, hvilket giver både struktur og afskærmning året rundt.

Løvet springer ud i foråret med lysegrønne blade, som bliver mørkegrønne i sommermånederne og skifter til gyldne og brune nuancer i efteråret. De visne blade bliver ofte siddende på grenene indtil foråret, hvor de erstattes af nyt løv.

Planten vokser hurtigt – op til omkring 30–35 cm om året – og trives i almindelig, næringsrig havejord. Den tåler beskæring godt og kan formes efter behov, hvilket gør den velegnet til både lave og høje hække.

Bøgehækken er fuldt hårdfør i det danske klima og kræver kun moderat vedligeholdelse. Den plantes typisk med 4–5 planter pr. løbende meter for at opnå en tæt og ensartet væg af grønt.

Der findes flere plantetyper, herunder barrodsplanter, klumpplanter og pottegroede planter, som hver især egner sig til forskellige plantetidspunkter og etableringsforhold.

Portugisisk kirsebærlaurbær, botanisk kendt som Prunus lusitanica 'Angustifolia', er en middelstor til stor stedsegrøn busk med tæt og harmonisk vækst. Den anvendes ofte som hækplante, men kan også stå som solitær busk i haven.

Planten har ovale, mørkegrønne blade med en blank overflade, som står i kontrast til de rødlige bladstilke. Denne farvekombination giver et elegant og dekorativt udtryk året rundt.

I forsommeren udvikler ældre planter korte, oprette stande af små, hvide blomster med let duft. Efter blomstringen dannes sorte, uspiselige bær, som hurtigt spises af fugle.

Væksten er middelkraftig og tæt, hvilket gør planten velegnet til hække, der skal give effektiv afskærmning. Den trives bedst i almindelig, næringsrig og veldrænet havejord og kan vokse i både sol og skygge.

For optimal etablering anbefales regelmæssig vanding de første år, gerne med siveslange. Planten tåler beskæring og kan formes efter behov, men bør placeres i læ for at undgå svidning af blade ved hård vind eller barfrost.

Storfrugtet Surbær (Aronia melanocarpa) er en mellemstor, velforgrenet busk med en tæt og ægformet vækstform. Den udvikler sig jævnt og danner en kompakt krone, som gør den velegnet til både hække og fritstående beplantning.

Om foråret springer bladene ud med et bronzefarvet skær, der senere bliver mørkegrønt. I efteråret får busken en markant farvepragt i røde, purpurrøde og orangerøde nuancer, som giver et dekorativt udtryk over en længere periode.

Blomstringen sker i forbindelse med løvspring, hvor mange små cremehvide til hvide blomster samles i runde skærme. Blomsterne tiltrækker bestøvende insekter, og planten er selvbestøvende.

Efter blomstringen dannes sorte, blanke bær på størrelse med solbær. De er sure, men spiselige, og anvendes ofte til saft, marmelade eller som farvegiver i madlavning. Bærrene er rige på vitaminer og antioxidanter og tiltrækker fugle i sensommeren.

Busken trives i almindelig, veldrænet havejord og kræver ingen særlige vækstbetingelser. Den klarer både sol og halvskygge og er fuldt hårdfør. Den kan anvendes som uklippet eller klippet hæk, i blandede hegn eller som enkeltstående prydplante.

Rødbøg (Fagus sylvatica purpurea) er en variant af almindelig bøg, der kendetegnes ved sit rødlige til purpurrøde løv. Farven bliver mest intens, når planten står i fuld sol, men den trives også i halvskygge. Løvet skifter til en bronzefarvet tone i efteråret, og de visne blade bliver ofte siddende på grenene vinteren igennem, hvilket giver hækken et tæt udtryk året rundt.

Planten er fuldt hårdfør i Danmark og vokser kraftigt med en årlig tilvækst på op til cirka 35 cm. Den egner sig til klippede hække og kan formes efter behov. For at opnå en tæt hæk anbefales det at plante 4–5 planter pr. meter.

Rødbøg plantes bedst i næringsrig, veldrænet havejord. Rødderne skal placeres i en rende på mindst 30x30 cm, og det er vigtigt, at de ikke bøjes opad. På tung lerjord kan jorden løsnes og tilføres grus eller sand for bedre dræning, mens let sandet jord med fordel kan forbedres med jordforbedring. Regelmæssig vanding og gødskning i vækstsæsonen fremmer etablering og vækst.

Rødbøg fås som barrodsplante, klumpplante eller potteplante. Barrodsplanter er den mest almindelige type til hæk og plantes typisk fra oktober til juni, mens klumpplanter og potteplanter kan anvendes i en længere sæson.

Kæmpethuja 'Martin' (Thuja plicata 'Martin') er en stedsegrøn nåleplante med en kraftig, bred søjleformet vækst. Den danner hurtigt en tæt og ensartet hæk, som giver effektiv afskærmning og læ i haven. Løvet består af flade, skælformede blade i en dyb mørkegrøn farve, der bevarer sin friskhed året rundt.

Sorten er kendt for sin hårdførhed og trives på de fleste jordtyper, så længe jorden ikke er vandlidende. Den foretrækker sol eller halvskygge og tåler både vind og kulde. Unge planter har ofte en mere åben vækst, men bliver hurtigt tætte ved regelmæssig klipning.

Kæmpethuja 'Martin' sætter kun små, tulipanformede kogler, hvis den ikke klippes. Den kræver jævn vanding i etableringsfasen og har gavn af regelmæssig gødskning for at udvikle et stærkt rodnet. Sorten egner sig bedst til større haver eller områder, hvor der ønskes en høj og robust hæk.