Lysdæmpere bliver mere og mere udbredt i danske hjem – og det er ikke uden grund. Vi er blevet mere bevidst om at skabe hyggelige omgivelser, og derfor er dæmpning af lyset en udbredt løsning! Der er dog de seneste år opstået flere problemer med dæmpning af belysning, da der er kommet flere forskellige typer lyskilder, som er langt sværere at dæmpe frem for de gamle glødepærer. I denne guide, vil jeg vejlede dig til valg af lysdæmper, som gerne skulle passe med dine lyskilder.
Der findes rigtig mange forskellige lysdæmper, som både kan erstatte eksisterende afbryder, lysdæmper til ledninger og lysdæmper til montering i tavler. Princippet bag dem alle er ens. Dog er der nogle områder, du skal tage højde for. Blandt andet er det ikke alle typer lysdæmper du selv må monterer. Jeg vil dog løbende forklar dig, hvad du selv må.
Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros? Så tøv ikke med at kontakte mig. Du finder en kontaktformular i toppen under kontakt, eller i bunden af dette indlæg.
Lysdæmper til Fuga og Opus66 materiel
Den mest udbredte form for lysdæmper, er de typer, du kan udskifte almindelige afbryder med. De findes i forskellige udformninger og med forskellige funktioner til både Opus66 og Fuga installationer. Men hvad er fordele og ulemperne ved lysdæmper til installation i Fuga og Opus66 materiel?
Fordele ved lysdæmper til installation i Fuga og Opus dåser
-
- De er ofte meget simpel opbygget.
- De er nemme at installere, og du må som forbruger ofte gerne udskifte en afbryder med en passende lysdæmper.
-
- De kan ikke klare de største belastninger, og ved for mange pærer, skal du finde en anden løsning – eksempelvis tavlelysdæmper.
- De fylder en del, og derfor kan der opstå plads problemer i Fuga dåserne, hvis der er samlemuffer og lignende. Det samme er gældende ved gamle trædåser
Hvilken lysdæmper til Fuga serie skal jeg vælge?
Hvilke lysdæmper du skal vælge, afhænger først og fremmest om dine krav, samt hvilken design du kan lide. Overorden findes der skydelysdæmper, drejelysdæmper og Touch lysdæmper. Jeg vil dog ikke komme så meget ind på drejelysdæmperne. Modellerne findes i forskellige varianter. Derfor kan to skydelysdæmper godt være forskelligt. Det er derfor vigtig, at du vælger den rigtige lysdæmper. Jeg vil dog prøve at hjælpe dig igennem lysdæmper junglen her.
LK Fuga Skydelysdæmper
LK skydelysdæmper er en af de mest udbredte lysdæmper. Den er med sin simpel og enkelt udformning nemt at betjene. Skydelysdæmperen fås både til Fuga og Opus66. Den findes i fire forskellige varianter, som er CR, LR, LED og LED med korrespondance. Hvilke du skal anvende hvornår afhænger af flere faktorer. Hvor skal den anvendes? Hvilken belysning skal den dæmpe? Herunder er funktioner og anvendelse blevet beskrevet.
De fire forskellige varianter har samme udsende, men funktionerne varierer. De to gamle modeller LR og CR modeller, var før LED belysningen kom frem. De kan begge dæmpe gløde- og hallogenbelysning. Forskellen er dog, at hvis de skal dæmpe lavvolt belysning. Her skelnes mellem forsyning fra elektronisk- og jernkerne transformer. Har man en elektronisk transformer skal man vælge en CR model, hvorimod LR modellen vælges ved jernkerne transformer. Dog bliver det et mindre og mindre problem idag, da en større del af belysning bliver LED belysning. Da LED samtidig er bygget anderledes, blev der udviklet nye lysdæmper, der kunne dæmpe de fleste typer LED pærer. Først blev en lysdæmper uden korrespondance udviklet og solgt, men senest har de udviklet samme model med korrespondance muligheder.
Hvad betyder det for dig? Kører du på nogen måder LED belysning, vil jeg anbefale dig at anvende en af LED lysdæmperne. Hvis du har korrespondance, skal du vælge korrespondance modellen. Har du ikke korrespondance muligheder, kan du nøjes med lysdæmperen uden korrespondance mulighed, men jeg vil anbefale dig at ofre de sidste småbeløb på en med korrespondance muligheder, da den er mere udviklet. Når du dæmper LED belysning, skal du samtidig sikrer dig, at pærerne kan dæmpes. Her kan du enten tage et kig på mit indlæg omkring LED pærer, eller se i det store udvalg ved Wattoo. Du finder deres LED pærerne her! Hvis du ønsker at dæmpe lavvolt LED belysning skal pærerne ligeledes være velegnet til dæmpning, men det skal sikres, at transformeren kan klare dæmpningen. Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp så kontakt mig endelig!
Korrespondance styring af lysdæmperen foregår ved tilkobling af Fuga 1-pol afbryder med fjedre påvirkning. Det er kun muligt at styre lysniveauet fra lysdæmperen, men trykkene giver mulighed for aktivering af lyset fra flere steder. Skal du have udskiftet en afbryder til lysdæmper, hvor der samtidig er korrespondance? Så vil jeg anbefale dig at kontakte din lokale elinstallatør. Han kan hurtig måle sig til, om det kan lade sig gøre og samtidig samle installationen korrekt. Ønsker du at få tilbud til udskiftning? Så prøv 3byggetilbud.dk og få tre tilbud på udførelse af opgaven.
Alle varianterne til Fuga fås desuden også i en Opus66 version, som du finder her.
Find billige lysdæmper ved Wattoo.dk
LK Fuga Touch-lysdæmper
En anden velkendt lysdæmper er Touch-lysdæmperen. Den har en mere glat og ren design i forhold til skydelysdæmperen, og der er samtidig flere muligheder med touch lysdæmperen. Lysdæmperen fås udelukkende til Fuga serien. Lysdæmperen fås i 3 forskellige varianter – nemlig en Uni model og 2 stk LED modeller. Derudover kan en impulsgiver eller fjernbetjening tilkøbes. Fælles for alle Touch lysdæmper er, at de har andre mulige funktioner, sammenlignet med skydelysdæmperen. Af mulige funktioner kan nævnes:
- Børnetimer, hvor ved et tryk på 5 sekunder vil lyset dæmpe til 75%, og over en tid på 30 min vil lyset dæmpes helt.
Trappetimer, hvor lyset tændes på 100% ved aktivering, og efter 10 min vil lyset slukke. Lyset dæmpes fra 100-0% over 15 sekunder. - Funktionerne kan vælges bag touchskiven på lysdæmperen, hvor en lille viser angiver den valgte funktion. Som standard er lysdæmperen indstillet til almindelig lysdæmpning, som de øvrige lysdæmper.
Forskellen på de 3 modeller er ligesom ved skydelysdæmperen anvendelsen af dem. Ved Touch lysdæmperen har du en fælles for dæmpning af lavvolt belysning. Du skal derfor ikke være opmærksom på samme måde her som ved skydelysdæmperen. LK Fuga Touch lysdæmper Uni modellen kan derved både anvendes til gløde- og hallogenbelysning, samt lavvolt belysning fra både elektronisk og jernkernetransformer. Skal du derimod dæmpe LED belysning, skal du over i en LED model. Her skal du så vælge enten modellen med korrespondance eller uden. Da prisforskellen er meget lille, vil jeg altid anbefale LED modellen med korrespondance muligheder. Den er igen mere udviklet er den uden korrespondance.
Du skal være opmærksom på, at LED pærerne og eventuelle transformer er egnet til dæmpning. Er du i tvivl eller ønsker du vejledning kan du kontakte mig ved hjælp af kontaktformularen. Du kan eventuelt også få professionelle til at udfører opgaven for dig.
Hvis du anvender korrespondance mulighederne, kan du både anvende den med en 1-pol afbryder eller en impulsgiver. Impulsgiveren ligner de almindelig lysdæmper, og giver muligheden for at dæmpe belysning flere steder fra. Ved anvendelse af 1-pol afbryder med fjedre kan du ligeledes styre dit belysning fra flere steder.
Endnu en lækker mulighed ved Touch lysdæmperen, er muligheden for at koble den op med LK’s IR fjernbetjening. Det betyder, at du kan styre lyset fra en fjernbetjening. Du kan derved styre lyset direkte fra sofaen eller ved spisebordet.
Find billige lysdæmper ved Wattoo.dk
Lysdæmper til indbygning i dåser
En anden måde, hvorpå man kan få installeret lysdæmper er ved indbygning i eksisterende dåser. Der findes forskellige lysdæmper, der er egnet til indbygning. Det skal understreges, at indbygning af lysdæmper i dåser ikke er gør det selv arbejde. Kontakt derfor en fagmand!.
Fordele ved lysdæmper til installation i dåser
Ofte en nem installationsvej
Kan anvendes med eksisterende afbryder (Der dog skal laves med fjedre tryk)
Ulemper ved lysdæmper til installation i dåser
Fylder i PL dåsen, hvilket kan betyde der ikke er plads
Kræver muligvis en omkobling af forbindelserne til afbryderne
LED Lysdæmper fra Yokis størrelseforhold
Der findes en del forskellige lysdæmper til indbygning. Dog anbefaler jeg Yokis LED lysdæmper, da denne ikke fylder meget, og samtidig er nemt at montere. Den kan klare en belastning på op til 250 VA, og er dermed på ligefod med almindelig lysdæmper til Fuga Materiel. Betjening af denne foregår ved anvendelse af almindelige 1-pol afbryder med fjedre. Et hurtig tryk på en af de fjedrepåvirket afbryder starter lysdæmperen på samme niveau, som da du slukkede lyset. Ved flere korte tryk vil lyset lyse i forskellige niveauer på henholdvis 100, 60. 50, 25 og 10%. Hvis du laver et lang tryk, vil du dæmpe eller øge lysstyrken. Lysdæmperen har desuden forskellige programmeringsmuligheder. Denne lille enhed indeholder derfor en del funktioner. Derved kan den anvendes i simple systemer – men også hvis du ønsker med avancerede styringer.
Montering af denne lysdæmper skal foretages af en autoriseret elinstallatør, da du skal rode i den faste installation
Find billige Yokis lysdæmperen ved Wattoo.dk
Tavlelysdæmper
Tavlelysdæmper er efter min overbevisning den bedste løsning. Dette skyldtes, at du har lang flere muligheder for installation, og samtidig kan trække en større belastning. Dog kræver tavlelysdæmper, at du har som minimum en 5 leder til et sted, hvor tavlelysdæmperen installeres. Dæmperen installeres i en tavle – enten huset hovedtavle, eller en lille tavle placeret et andet sted i huset.
Fordele ved tavlelysdæmpere
Giver gode muligheder for ændringer senere
Kan fås i mange forskellige størrelser, og du har mulighed for langt større belastninger end almindelige lysdæmper
Giver en ensartet udsende af din installation, da du ikke har lysdæmpere sidende, men blot anvender fjedrepåvirkende 1-pol afbryder
Lang mere stabilt dæmpning af lyset.
Kræver en elinstallatør, som skal installere dæmperen
Kræver plads i tavlen, eller at der skal etableres en ny tavle til dæmperen
Er ofte en lidt dyrere løsning
Montering af denne tavlelysdæmpere skal foretages af en autoriseret elinstallatør, da der skal arbejdes i den faste installation
Få 3 tilbud på intallation af lysdæmper ved 3byggetilbud.dk
Andre typer lysdæmper
Ledningslysdæmper
Ledningslysdæmper er praktisk at anvende, hvis det er en bestemt lampe, du ønsker at dæmpe. Det kan være en gulvlampe, væglampe eller bordlampe. Ved anvendelse af ledningslysdæmperen, erstatter den en gennemgangsafbryder. Derved er ledningslysdæmpere også nemme at montere, og kræver ikke den største viden. Ledningslysdæmper er efterhånden blevet udviklet til LED belysning, hvilket var et problem før. Her var de ikke fuldt med udviklingen og virkede ofte kun med gløde- og hallogenpærer. Den største ulempe ved ledningslysdæmpere er, at de ikke kan klare den største belastning. Dog er det ofte de kun anvendes til en enkelt eller meget få pærer i en lampe. Du må gerne selv installerer lysdæmper til ledning. Husk dog at pille stikket ud af stikkontakten før du går igang.
Hos LED-Salg har de nogle enkelte modeller af ledningslysdæmpere, som du kan tage et nærmer kig på lige her.
Lysdæmper til stikkontakt
En anden simpel lysdæmper, er en du kan sætte direkte i stikkontakten til en lampe. De er dog ikke rigtig fuldt med udviklingen, og mange af dem kan slet ikke dæmpe LED belysning. Skal jeg nævne en, skal det være IHC Wireless lysdæmperen til stikkontakt. Hvis du vil læse mere om IHC Wireless, vil jeg anbefale dig at læse mit indlæg omkring IHC Wireless.
Fjernbetjente lysdæmper
Ønsker du, at fjernbetjene dine lysdæmper, er der forskellige muligheder for det. Den ene mulighed har vi været lidt inde på i starten af indlægget, hvor jeg omtalte LK Touch lysdæmper, der er bygget med en IR modtager. Det betyder, at den kan kobles op med LK’s fjernbetjening eller B&O’s fjernbetjening. Mere information omkring dette kan findes i Touch-lysdæmperens vejledning.
En anden mulighed er stadigvæk IHC Wireless, som er beskrevet i et andet indlæg.
Lysdæmper til LED
Skal du dæmpe dit LED belysning? Så skal du sikre dig, at lysdæmper og pærer kan arbejde sammen. Først vil jeg anbefale dig, at skaffe en lysdæmper der velegnet til LED. I min oversigt over Fuga og Opus lysdæmper i starten af dette indlæg, kan du se de forskellige modeller. Derudover kan du anvende Schneider’s LED guide, hvor du kan vælge enten pærer eller lysdæmper og finde en part, der virker sammen med. Du finder deres guide lige her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor flimrer lyset, når det dæmpes? Dette kan oftest skyldes, at belastningen bliver for lav. Er der LED spots, og der er flere af dem, kan du prøve at udskifte en enkelt pære til en hallogenpærer. Hvis dæmpning foregår uden problemer efterfølgende, kan du installerer en såkaldt DIM-Bob, der er en lille belastning der ofte løser problemet.
Hvorfor lyser lyset svagt, når lyset er slukket? Dette skyldtes, at krybestrømmen er stor nok til, at tænde pærerne. Dette er et velkendt problem ved LED belysning, da der ikke skal meget til, før de giver en svagt lys. Problemet kan ikke løses ved at installerer en DIM-Bob.
Hej
Jeg har en sg junistar eco 7w spot lampe, mit spørgsmål går på om jeg kan dæmpe disse spots med Fuga touch LED lysdæmper.
Hvis ikke hvilke lysdæmper skal jeg vælger da det skal sidde i afbryderen
På forhånd mange tak
Mvh Ersoy Gürel